Lav din egen hjemmeside, så du kan vise dine produkter eller din service frem på nettet. Der er nemlig mange gode grunde til at lave en hjemmeside, da vi i stadigt stigende grad bruger nettet til både inspiration og køb.
Her i artiklen guider vi dig til at lave din egen hjemmeside, hvor vi går igennem alle aspekter lige fra hosting til installering af CMS-system (det er nemmere end det lyder!). Du behøver ikke længere at kunne programmere, så alle kan faktisk nemt være med på at lave en hjemmeside.
Denne guide tager udgangspunkt i en billig hosting løsning, hvor du samtidig har dit eget domæne tilknyttet. Det er helt sikkert ofte den bedste løsning, og så er det virkeligt billigt. Du skal dog holde dig fra de helt gratis løsninger, hvor du kan lave en hjemmeside uden at betale for domæne og hosting.
Disse løsninger er nemlig langt fra ligeså gode og professionelle, og du har samtidig ikke det juridiske ejerskab over din hjemmeside som hvis du selv har stået for at lave din egen hjemmeside.
Jeg har desuden tidligere hjulpet venner og bekendte med at skifte fra en gratis løsning, til den billige løsning her i guiden. Og de har alle været yderst tilfredse, og de fortæller enstemmigt, at de aldrig skulle være startet med en gratis løsning.
Lad os så komme i gang med at lave din hjemmeside!
Kan du allerede nu se fornuften i dette, så kan du følge linket til Simply, hvilket du kan gøre via dette link (Linket åbner i et nyt vindue). Når du følger dette link åbner der et nyt vindue til Simply. På denne måde kan du læse guiden samtidig med at følge trin for trin med oprettelse af din nye hjemmeside.
Men hvad og hvem er Simply?
Simply er et fantastisk, dansk webhotel, hvor langt de fleste private danskere har deres hjemmeside liggende. Der findes mange andre udbydere af webhoteller, men Simply er klart størst for private brugere i Danmark, hvilket der er rigtig gode grunde til.
De har nemlig en rigtig god løsning, når du skal lave din egen hjemmeside. Det er et af de allerbilligste webhoteller, men de har stadig en yderst stabil service og en fantastisk support, hvis du har brug for hjælp.
Jeg overvejede at lave en videoguide i stedet for denne guide, men jeg fandt faktisk en skriftlig guide mere hensigtsmæssig. Her kan du tage det hele trin for trin i dit eget tempo.
..videre til Simplys hjemmeside!
Når du følger linket til Simplys hjemmeside, så får du nedenstående billede frem.
Find et domænenavn til din hjemmeside
Lav din egen hjemmeside med det rigtige domænenavn allerede fra starten, så sparer du dig selv for en masse besvær. Brug derfor noget tid på at finde det rigtige domænenavn, så du slipper for at ændre dette senere. Det kan lade sig gøre, men det er klart nemmest at vælge rigtigt fra starten, når du skal lave din egen hjemmeside.
Domænenavnet er adressen på din hjemmeside, altså det vi skriver i browserens adresselinje.
Her i guiden har jeg valgt domænenavnet, hurtigegryn.dk. Jeg har tastet det ind i feltet og kan se, at dette domæne er ledigt. Et .dk domæne koster ca. 55 kroner om året, hvilket går til firmaet DK Hostmaster, der administrerer alle hjemmesider i Danmark.
Lav din egen hjemmeside på det mindste webhotel
Efter du har fundet det ønskede domænenavn, så er det tid til at vælge dit webhotel. Et webhotel er en masse kraftige servere, som sikrer din egen hjemmeside altid er online. Som sagt er denne løsning ret billig, og du kan komme i gang for bare 2,5 Euro om måneden. Du finder ikke webhoteller meget billigere end dette.
Dette er alt rigeligt til din hjemmeside, og skulle din hjemmeside blive voldsom populær og kræve mere data, så kan du let opgradere til en lidt større pakke. Dette er nemlig nemt og kræver blot du vælger et større webhotel. Der skal altså ikke foretages ændringer på selve din hjemmeside.
Herefter er du klar til næste trin, hvor du skal udfylde dine oplysninger inden du kan komme videre med at lave din egen hjemmeside.
Først skal du bekræfte dit domæne, som du kan se på billeder herunder.
Efter dette skal du indtaste dine personlige oplysninger og kontrollere indholdet i kurven. Det er meget brugervenligt, og billedet taler for sig selv.
Når du kommer til punktet ”opret Simply konto”, så skal du vente. Her har du nemlig muligheden for at indtaste en rabatkode, som sikrer dig en fin rabat på dit nye webhotel. På billedet herunder kan du se, hvor rabatkoden skal indtastes.
Rabatkoden finder du via dette link (Linket åbner i et nyt vindue), som også åbner i et nyt vindue. Det andet billede herunder viser, hvordan du skal indtaste rabatkoden. Og det tredje viser selve rabatkoden.
Betaling – så billigt er det at lave din egen hjemmeside
Lav din egen hjemmeside inklusiv køb af domænenavn og webhotel i 1 år for blot 390 kroner. Med denne ret beskedne pris har du en stabil hjemmeside, som er online 365 dage om året. Det er faktisk ret billigt, når man tænker over alt det man får med i prisen.
Betalingen er også utrolig brugervenlig, og den kræver ikke nærmere præsentation. Se dog billederne herunder.
Når du har betalt modtager du en mail med dine oplysninger fra Simply, altså på samme måde som en ordrekvittering.
Sørg for at gemme denne mail, da du kan få brug for oplysningerne senere.
Du kan se et eksempel på en sådan mail herunder.
Lav en hjemmeside med aktivering hos DK Hostmaster
Når du laver din egen hjemmeside, så skal du også selv sørge for at aktivere i DK-hostmaster. Du modtager derfor en mail fra dem, da de administrerer alle .dk domæner. DK Hostmaster er altså en tredjepart, som sikrer korrekt registrering og rettigheder til de danske domæner. Dette er en god uvildig instans, som sikrer det hele går rigtigt for sig. En god tryghed for dig, som laver sin første egen hjemmeside.
Mailen fra DK Hostmaster kan du se herunder, og der kan godt gå en times tid, inden du modtager mailen. Så fortvivl ikke.
Sådan vises dit brugernavn og din adgangskode til DK Hostmaster. Du skal bruge dette, når du skal bekræfte dit domæne.
Tryk på den blå knap, hvor der står ’AKTIVER DOMÆNENAVN’, hvorefter du kommer til DK Hostmasters hjemmeside. Her kan du indtaste oplysninger fra mailen, som det er vist på billedet herunder.
Når du først er logget ind på DK Hostmaster, vil du blive bedt om at aktivere dit nye domænenavn. Du kan se dette på det første billede herunder.
Scroller du ned i bunden, vil det se ud som på det næste billede. Efter at have læst betingelserne, som man nu altid skal, så skal du bekræfte dem. Efter du har aktiveret dit domæne, vil det være online i din egen browser i løbet af 24 timer.
Lav en hjemmeside i WordPress
WordPress er klart det mest brugte program, når det kommer til at lave din egen hjemmeside. Stort set alle vælger dette gratis program, som selv begyndere kan finde ud af. Man kalder et program til at lave hjemmesider for et CMS. Programmet er udviklet, så du ikke behøver kunne programmere, men i stedet bare kan navigere rundt i programmet og klikke forskellige ting af.
Og ligeså simpelt programmet er, ligeså mange avancerede løsninger kan du lave med programmet. Den store popularitet ved WordPress har desuden gjort, at der findes et hav af gode guides på YouTube. Så her kan du også finde hjælp.
Når du skal lave din egen hjemmeside med WordPress, så skal du have programmet installeret. Dette er dog utroligt nemt via en 1-kliks installation. Start med at klikke på din konto oppe i højre hjørne, som det er vist på billedet herunder. Herefter klikker du på ”1-Click”, som det næste billede viser.
Kontrolpanelet har mange funktioner, og der er også her, at du senere kan oprette e-mail adresser tilhørende dit nye domænenavn. Vi fortsætter dog med WordPress installationer, som vi jo er i gang med.
Det næste du skal gøre er at vælge CMS system. Her vælger du selvfølgelig WordPress, hvilket du kan se på billedet herunder.
Herefter kommer du til en side, som ved første øjekast kan virke lidt uoverskuelig. Vi guider dig dog sikkert igennem punkt for punkt, og det er faktisk meget lige til.
Der er følgende felter, som vi tager et ad gangen.
- Adresse (her menes internetadresse)
- Tabel præfix
- Slet eksisterende data
- Administrator login
- Password
- Administrators e-mail
- Site name
- Interface Language
Adresse
Her skal du vælge det domæne, som programmet skal installeres på. Siden du læser guiden her, så er det sikkert første gang du laver din egen hjemmeside, hvorfor du kun har 1 domæne. Derfor skal du ikke tage stilling til dette, det er nemlig allerede valgt for dig.
Tabel præfix
I dette felt behøver du ikke gøre noget, men det kan dog være en god idé. Det giver en øget sikkerhed mod hackere. Du kan bare udfylde med helt tilfældige tegn eller du kan efterlade feltet tomt.
Slet data
Har du tidligere installeret noget på dit webhotel, så skal du sætte et flueben i dette felt. Ellers kan du bare lade det være. Der sker dog intet ved at sætte et flueben uanset hvad.
Administrators login
Her skal du vælge et brugernavn, som du skal bruge i fremtiden. Du kan vælge dit eget navn, men du kan også bare vælge at bruge admin. Der kan ikke være æøå i navnet. Det kan lade sig gøre at ændre navnet senere, med det er en god idé at vælge det rigtige fra starten.
Password
Her skal du vælge dit password, som du skal bruge til at logge ind på din hjemmeside. Altså som du skal bruge, når du skal tilgå din hjemmeside med administratorrettigheder. Som alle andre passwords skal du vælge et godt og sikkert password, som du samtidig kan huske. Utroligt vigtigt, når du laver din egen hjemmeside!
Administrators e-mail
Her skal du vælge den e-mail, som du vil have tilknyttet dit brugernavn. Dette skal bruges, hvis du skal have genskabt dit kodeord, hvis du har glemt dette. Derudover modtager du underretninger, når der bliver kommenteret på din hjemmeside. Det er vigtigt, at du vælger en rigtig e-mail, da disse funktioner er gode at have til fremtiden.
Site name
Her kan du vælge navnet på din nye hjemmeside. Dette valg er nemt at ændre senere, så det er ikke så vigtigt for nu.
Interface Language
Her kan du vælge sprog til din hjemmeside. Skal du lave din egen hjemmeside til det danske publikum, så vil jeg anbefale, at du vælger dansk. Det gør det langt nemmere senere hen.
Når du har udfyldt det hele, så trykker du på installer. På denne måde siger du til systemet; ”lav en hjemmeside!”.
Så er installationen klar, men du skal bekræfte endeligt, at alt er korrekt. Dette kan du gøre ved at klikke på den gule ’Accepter og installer’ knap, som det kan ses på billedet herunder. Billedet herefter viser blot, at din installation er i gang.
Nu er der blot dette billede tilbage, og det viser, at din installation er færdig. Du skal dog ikke lukke den ned, da du skal gemme den URL, der giver dig adgang til at administrere din hjemmeside. Den skal du nemlig bruge, når du skal ændre noget på din hjemmeside.
Lav en hjemmeside og tjen penge
Der er mange gode grunde til at lave din egen hjemmeside. Jeg tjener mange penge på mine hjemmesider, og jeg har efterhånden en del forskellige sider. At lave mine egne hjemmesider er derfor noget, som jeg har gjort mange gange efterhånden og har helt styr på.
Jeg har derfor prøvet mange forskellige løsninger og webhoteller, og det er med denne erfaring, at jeg har lavet guiden her. Man kommer dog ikke sovende til at tjene penge på at lave en hjemmeside, det kræver først og fremmest en masse godt indhold.
Derfor er det også en god ting at vælge et emne, som du helt oprigtigt finder spændende. Det er altid nemmest at skrive om emner, som man har en oprigtig interesse i, når man skal lave sig egen hjemmeside. Starter man udelukkende med det formål at tjene penge på sin hjemmeside, så kan man godt risikere at løbe sur i det og hurtig blive demotiveret.
Vælger man i stedet et spændende emne, så bliver indholdet på ens hjemmeside også mere spændende og lærerigt for brugerne. Sådan bliver processen sjovere for dig, der skal lave din egen hjemmeside og tjene penge på den.
Med andre ord lav en hjemmeside og nyd processen, så skal pengene nok komme med tiden.
Opdateret d. 13-09-2018
Indhold