5 tips til hastighedsoptimering af din hjemmeside

Hvor hurtigt din hjemmeside reagerer, har stor betydning for særligt dig, som er virksomhedsejer med en webshop, der gerne skulle tiltrække og fastholde kundernes interesse. Der er stor risiko for tab af kunder, hvis din hjemmeside tager lang tid om at loade færdig.

Hjemmesidehastighed handler om søgemaskineoptimering, brugeroplevelse samt kundefastholdelse. Der kan være flere årsager til, at din hjemmeside kan være langsom.

Herunder finder du 5 tips til hastighedsoptimering af din hjemmeside. Og som er tips, du nemt selv kan gøre noget ved.

Betydningen af hostingløsningen

Det har stor, praktisk betydning, hvorvidt din hjemmeside er etableret på enten dedikeret hosting eller delt hosting.

I tilfælde af delt hosting deler din hjemmeside pladskapacitet med andre hjemmesider, og dette kan belaste effektiviteten af og trafikken på din hjemmeside.

Her deler man serverressourcer med andre hjemmesider, hvilket betyder, at hvis én hjemmeside trækker 70 % i kapacitet, vil der kun være 30 % til din hjemmeside.

Det anbefales at basere sin hjemmeside på dedikeret hosting. Med denne løsning vil hastigheden af din hjemmeside forblive uændret uanset antal besøgende.

Det handler om i første omgang at finde den rigtige udbyder, før man opbygger sin hjemmeside.

Selvom dedikeret hosting er en dyrere løsning at købe hos webudbydere, kan det både på kort og lang bane svare sig at bygge sin hjemmeside op omkring netop denne type hosting.
Hos de store udbydere kan du selv vælge den hostingpakke, som matcher dine webbehov.

Størrelsen af filer på hjemmesiden

Har du mange billeder eller videoer på din hjemmeside, kan det sænke hastigheden, da billederne skal hentes og loades til hver kunde, som besøger din hjemmeside.

Men der er ingen grund til at undvære billeder på din hjemmeside! Fra undersøgelser er det dokumenteret, at farvespillet fra hjemmesidebilleder er medvirkende til at øge kundernes interesse i forhold til at læse mere på en hjemmeside.

Men der kan være grund til at se på, om du kan optimere hastigheden af billederne.
Før du uploader på din hjemmeside, skal du forholde dig til særligt størrelser af dem. Enorme filstørrelser kan sænke hastigheden på din hjemmeside.

Ved hjælp af et fotoredigeringsprogram kan du komprimere størrelserne af dine filer. Nogle fotoredigeringsprogrammer kan betyde, at billedkvaliteten vil forandre sig – dog uden større visuelle konsekvenser. Og med andre programmer vil det være mest funktionelt at komprimere dine billeder ved at skære små dele af billederne bort.

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på særligt videoer. Som udgangspunkt skal disse ikke uploades direkte på din hjemmeside, da det kan koste dig dyrt i båndbredde fra din webudbyder.
Du kan finde en webudbyder, som tilbyder en særlig funktion til netop upload af videoer, hvor det ikke sjæler kapacitet, og hvor indlæsningen foregår effektivt.

Organisering af tekstindhold og indlæg

Indeholder din hjemmeside længere tekster, skal du overveje, hvordan du organiserer disse.
Indlæsningstiderne omkring tekster kan sænke hastigheden af din hjemmeside, hvis de er særligt lange og muligvis også indeholder flere billeder.
Det kan være en god idé at dele dine tekster eller indlæg op i mindre deler og adskille dem på flere undersider, som læseren således kan ’bladre’ imellem.
Hvis din hjemmeside giver læserne mulighed for at kommentere på dine tekster, skal du være opmærksom på, at dette også kan belaste hastigheden af din hjemmeside.

Et særligt trick i forbindelse med at hastighedsoptimere din hjemmeside, er, at organisere din hjemmeside således, at du prioriterer at komprimere filer på selve forsiden. Herved loades indholdet på forsiden hurtigt, og kunden kan bruge tid til at forholde sig til denne side, imens indholdet på undersiderne loades.
Det handler om at fastholde kundernes interesse og forlænge besøgstiden på din hjemmeside.

Opdatering af din hjemmeside

Det er afgørende for både kvaliteten, sikkerheden samt hastigheden af din hjemmeside, at den er opdateret korrekt.
Det er vigtigt, at du holder din hjemmeside opdateret med de nyeste versioner.

Hermed bliver din hjemmeside opdateret korrekt i forhold til sine konkurrenter, og dette har betydning for sitets placering på Google.
Når indholdet er opdateret korrekt, vil din hjemmeside opnå en højere placering i Googles søgeresultater.

Derudover kan det fra tid til anden svare sig at gennemgå din hjemmesides varer, ydelser samt tekstindhold og eventuelt fjerne døde filer. Der er ingen grund til, at der ligger unødvendige elementer på din hjemmeside, som fylder i kapacitet og dermed kan sænke hastigheden.

Opdatering betyder også, at din hjemmeside er mindre sårbar overfor sikkerhedstrusler.
Din hjemmesides software er medvirkende til at skabe sikkerhed, og der vil løbende være nye opdateringer til gengængelige fra din webudbyder.
Det er afgørende, at du forholder dig til disse ved en gang i mellem selv som hjemmesideejer at logge på din hjemmeside for at se, om der er nye opdateringer.

Installering af en cache

En særlig effektiv løsning til at optimere hastigheden på din hjemmeside handler om installering af en såkaldt cache. En cache er en digital funktion, som kan bruges til huske data fra din hjemmeside og derigennem lagre tidligere aktiviteter.

Når en kunde besøger en hjemmeside uden en cache, vil der blive igangsat flere funktioner for at kunne vise den pågældende hjemmeside rigtigt. Det er funktioner, som vil blive iværksat hver gang, kunden besøger en hjemmeside – også selvom intet er forandret på sitet, siden forrige gang kunden besøgte siden.

I praksis betyder det, at der går en vis mængde tid for hvert besøg på din hjemmeside. Ved installering af en cache, vil der blive gemt et øjebliksbillede af din hjemmeside, som vil blive vist til fremtidige besøgende.
På denne måde køres funktionerne omkring at hente sitets indhold kun én gang.
For kunden betyder det, at første gang vedkommende besøger din hjemmeside, kan der gå et mindre stykke tid, førend indholdet på siden er hentet. Men fremefter vil kunden opleve at hastigheden for hjemmesiden er optimeret, da den loader hurtigere. Denne installation har stor betydning for brugeroplevelsen af din hjemmeside.

Når du opdaterer din hjemmeside med nyt indhold, skal du sørge for at slette cachen. Cachen kan sættes op til at gøre dette automatisk.