Sådan opsætter du Shopify webshop på et .dk domæne med egne e-mailkonti

Author Thumb
Shopify webshop med egen email

Shopify er en af verdens største e-handelsplatforme og har specialiseret sig i time-to-market. Når man begynder med Shopify, oplever man at der ikke går langtid fra man opretter en Shopify webshop, til man er klar til at sælge dine produkter og det er noget af det der gør Shopify så stærk som platform. Du skal ikke have hverken betalingsgateway, indløser eller en programmør, for at komme i gang. Men én ting du får behov for, er et domæne, så folk kan tilgå din webshop. Det har Shopify sørget for. Du får formegentlig også behov for e-mailkonti så du kan kommunikere med dine kunder og samarbejdspartnere.

Hvis du er en dansk webshop, vil du formegentlig have et .dk domæne. I denne guide viser vi dig hvordan du kan opsætte dit .dk domæne med din Shopify webshop og dine e-mailkonti. Lige fra hvordan du opsætter din Shopify webshop til at bruge dit domæne, hvordan du klargør dit domæne til brug med Shopify og hvordan du opretter dine e-mailkonti.

Hvad er et domæne og hvad skal jeg bruge det til?

Forestil dig at du skal have gæster og du giver dem din adresse. Når dine gæster ankommer, kører de efter din adresse, men der ikke er noget hus på din adresse kan det godt blive en underlig fest. Forestil dig at dit domæne er en adresse, men bagved dit domæne ligger der en webserver der leverer indholdet til din bruger. I dette tilfælde er det Shopify der leverer din webshop til dine besøgende.

Man kan også bruge sit webhotel til e-mails. Hvis du er en virksomhed med medarbejdere, har du måske både soren@eksempel.dk og mette@eksempel.dk så både Søren og Mette har hver deres e-mail.

Oprettelse af domæne med e-mailkonti

Inden du kan forbinde dit domæne til din Shopify webshop, får du behov for at bestille et domæne med e-mail webhotel. Her skal du finde en registrator som kan registrere dit .dk domæne for dig, men det er samtidig en rigtig god idé at finde en webhosting udbyder som både kan registrere dit .dk domæne for dig og opsætter e-mail hosting for dig. En af de større, danske udbydere er Nordicway som tilbyder både registrering af dit .dk domæne og e-mail webhosting. De er samtidig kendt for en god support og hjælper gerne med bl.a. opsætning af dit Shopify domæne og e-mailkonti.

Bestilling af .dk domæne hos Nordicway.dk

Webhotel til Shopify

Udover nordicway findes en række andre webhoteller, som også kan køre Shopify og tilhørende email på deres servere. Disse har vi samlet i tabellen herunder, hvor vi også har inkluderet prisen på dem, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til dig og din shop:

Udbyder Pris 1. år Pris 2. år Pris over 3 år
webhotel fra nordicway 9,5 kr./md første år 29 kr./md andet år 1158 kr. i alt over 3 år Læs mere om nordicway
webhotel fra DuelHost 38 kr./md første år 38 kr./md andet år 1368 kr. i alt over 3 år Læs mere om DuelHost
webhotel fra DanDomain 16 kr./md første år 161 kr./md andet år 4056 kr. i alt over 3 år Læs mere om DanDomain
webhotel fra netsite 60 kr./md første år 60 kr./md andet år 2160 kr. i alt over 3 år Læs mere om Netsite

Opret e-mailkonti i dit kontrolpanel

Når du har bestilt dit .dk domæne og webhotel, modtager du en automatisk e-mail fra din udbyder med en række oplysninger om processen fremadrettet. Ofte skal du ind og bekræfte dit .dk domæne før det kan oprettes til dig – alt dette står beskrevet i denne mail. I mailen vil der også være oplysninger til hvordan du logger ind i dit kontrolpanel.

Det er i dit kontrolpanel, at du kan se og oprette dine e-mailkonti på dit domæne. Hos mange udbydere har du mulighed for at oprette mange e-mailkonti og hos Nordicway har du endda mulighed for at oprette uendeligt mange e-mailkonti på dit webhotel.

Eksempel på oprettelse af e-mailkonti på eget domæne hos Nordicway

Forbind dit .dk domæne til din Shopify webshop

Når du har oprettet dine produkter og dit indhold på din Shopify webshop er du klar til at opsætte dit .dk domæne, så andre også kan tilgå din webshop og du kan begynde at sælge dine varer. Det første du skal gøre, er at logge ind i din Shopify administration og gå under dine Indstillinger. Her finder du Domæner. Fordi du allerede har købt et .dk domæne, skal du trykke på Tilknyt eksisterende domæne.

Domæneindstillinger i Shopify administrationen

På næste side, bliver du bedt om at indtaste dit domæne. Når du har gjort dette, skal du gå ind i dit kontrolpanel for dit domæne og finde dine DNS-indstillinger. I dine DNS-indstillinger, skal du lave to små ændringer:

  • Du skal skifte din A-rekord på roddomænet (eksempel min-shopify-webshop.dk) til Shopifys IP: 23.227.38.65.
  • Du skal skifte din CNAME record for WWW til shops.myshopify.com

Med disse DNS-indstillinger bruger du Nordicway som din e-mailhosting udbyder og bruger Shopify som din salgsplatform.

Eksempel på DNS-indstillinger for Shopify webshop

Bekræft dit domæne er opsat

Tilbage i dine Shopify indstillinger, skal du nu trykke på Bekræft tilknytningen, hvorefter Shopify så vil teste at dit domæne er opsat korrekt efter deres behov. Vær opmærksom på at der godt kan gå op til 24 timer før DNS-ændringer slår igennem, dog typisk indenfor en time.

Når dit domæne er godkendt hos Shopify, skal du nu vælge at dit domæne skal være dit primære domæne. Så sørger Shopify for at alle der besøger din side ser det rigtige domæne.

Virker det ikke?

Det er ikke altid at det går lige efter planen og derfor må man kontakte support. Heldigvis har Nordicway en rigtig god artikel i deres vidensdatabase der beskriver hvordan man opsætter en Shopify webshop specifikt med et Nordicway webhotel. Denne kan læses her.