Dette indlæg blev udgivet i Blog den af .

Shopify bureau – dette skal du være opmærksom på

Er du på udkig efter et bureau, der kan varetage dine tekniske opgaver i forbindelse med din Shopify webshop? Så er der nogle helt særlige faktorer og detaljer, du bør kigge efter, når du skal finde dit fremtidige Shopify bureau.

Nedenstående artikel har til hensigt at give dig en idé om, hvad det er for nogle parametre, du med fordel kan have med in mente, når valget skal træffes. Beslutningen om valget af et Shopify bureau er ikke nødvendigvis let – vi håber dog, at denne artikel kan være med til at hjælpe valget på vej.

Bør man vælge et Shopify bureau fra Danmark eller udlandet?

Har man allerede undersøgt markedet for bureauer, så vil man hurtigt finde ud af, at der naturligvis findes et hav af virksomheder i udlandet, som netop tilbyder det, man typisk efterspørger. Her bør man dog bremse op og tænke sig grundigt om.

Et Shopify bureau fra udlandet kan meget vel have noget flot salgsmateriale, men du skal være yderst skarp i din kommunikation med bureauet. Mange vælger et bureau fra udlandet første gang, at der skal vælges et Shopify bureau – desværre ender det i langt de fleste tilfælde med at blive en dårlig oplevelse. Ønsker man at tingene udføres ordentligt, og vægter man god kommunikation højt, så vil man i langt de fleste tilfælde skulle kigge efter et bureau indenfor landets grænser. Det gør det markant nemmere på kommunikationsfronten, hvilket ofte er alfa og omega indenfor sådan et samarbejde.

Gå ikke på kompromis med kvaliteten af det udførte arbejde

Man kan ofte fristes til at tage en billig løsning, for derved at spare nogle penge. Desværre viser det sig ofte, at går man på kompromis med kvaliteten af arbejdet for derved at betale en lavere pris, så bliver udfaldet også derefter.

Skal du starte en Shopify webshop, hvor du skal sælge dine varer, så ønsker du ikke at stå med halve løsninger. Din webshop er både din butiksfacade og selve butikken, og derfor ønsker du naturligvis ikke, at kunderne får en dårlig oplevelse i din butik. I vores optik bør man investere i sin webshop, så denne bliver så skarp som overhovedet mulig. Det er et aktiv, man skal bygge op, og som man forhåbentlig har glæde af mange år frem.

Er man i virksomheden økonomisk presset, så kan man overveje, om man i stedet skal starte ud med en mindre Shopify løsning, hvorefter man kan bygge på med det samme Shopify bureau i takt med, at væksten forhåbentlig begynder at sætte ind. På den måde skal man ikke svede over manglende likviditet.

Hvorfor er Shopify et fornuftigt sted at hoste sin webshop?

Shopify er det, som man rent teknisk kalder en ”fully hosted cloud-based solution”. Med andre ord får du her en løsning, hvor langt det meste allerede ér gjort for dig – du skal blot sørge for at købe et domæne. Faktisk er Shopify et af de shopsystemer, som har den absolut laveste nedetid, når man sammenligner på tværs af branchen – derfor behøver man ikke at være bange for, om shoppen skulle gå ned til Black Friday eller lignende. Det er dog altid en god idé at have et Shopify bureau i baghånden, hvis nu uheldet skulle være ude.