Guide: Alt du skal vide om DNS-opsætning

Har du din egen hjemmeside eller blog? Så er du sandsynligvis stødt på begreber som DNS-opsætning, Time To Live og CNAME. Alle disse ord er vigtige i forbindelse med opsætningen af en hjemmeside. Derfor er det en god idé, hvis du har styr på deres betydninger og relationer til hinanden. Dog kan det være både svært og uoverskueligt at finde hoved og hale i, hvad begreberne betyder, og hvordan de forholder sig til hinanden. Dette er netop, hvad vi forsøger at overskueliggøre med dette indlæg.

I indlægget her vil du finde en guide, som indeholder alt det, som du bør vide i forbindelse med opsætning af DNS. Du kan med fordel læse videre, hvis du vil være klædt godt på til at opsætte en hjemmeside eller en blog.

Generelt om DNS records

DNS er en forkortelse af Domain Name System og betegner et hierarki af forskellige navneserverer, som oversætter domænenavne til IP-adresser. Derfor er DNS vigtigt, hvis du skal pege et domæne ind på et webhotel.

Hvis du skal oprette en hjemmeside, skal du købe et domæne. Her er det vigtigt, at domænet peger på den rigtige IP-adresse og derved det rigtige webhotel. Hvis du har købt dit domæne sammen med et webhotel, vil du i de fleste tilfælde ikke skulle bekymre dig om DNS records, da dette automatisk sker.

I nogle tilfælde er dette dog anderledes, og her det vigtigt, at du har viden på området. Disse tilfælde kan eksempelvis være, hvis du køber et ekstra domæne, som skal pege ind et allerede eksisterende webhotel, eller hvis du flytter dit webhotel til en anden udbyder, men ikke ønsker at flytte DNS-opsætningen/domænet med.

Opsætning af DNS sørger altså for, at domæne og hjemmeside hænger sammen, som det skal. Derudover kan DNS anvendes til opsætning af mail, aliasadresser mv. Derfor er det vigtigt, at opsætning af DNS bliver udført korrekt, så der ikke opstår misvisninger eller rod i dine hjemmesider. Du bør derfor have god viden på området, inden du giver dig i kast med DNS-opsætning.

Der findes mange forskellige typer af DNS records, men i dette indlæg vil du kun blive præsenteret for de væsentligste, hvilket er dem, du kan læse mere om nedenfor.

Time To Live (TTL)

Begrebet Time To Live er vigtigt at have styr på, inden du lærer om de forskellige typer af DNS records. Begrebet angiver, hvor lang tid (i sekunder) et DNS-opslag skal lagres på både brugernes computere og navneservere.

Hvis du eksempelvis ønsker en TTL på to timer, skal du sætte TTL-værdien til 7.200 sekunder, da dette svarer til to timer. Det er forskelligt, hvor længe du ønsker at have din TTL, men hvis du eksempelvis skal foretage nogle vigtige ændringer i din DNS, kan det være en god idé at sætte den til 15 minutter (900 sekunder). Herved bliver dine ændringer hurtigt tilgængelige.

Du bør dog være opmærksom på at få sat din Time To Live op igen, da din navneserver ellers vil blive unødvendigt belastet. Det anbefales, at TTL-værdien sættes til mellem 4-12 timer (14.000-43.200 sekunder).

A record

A record er en type af DNS record, og denne sørger for sammenkoblingen mellem en IP-adresse og et domæne. Det pågældende domæne peger ved hjælp af en A record på en særlig IP-adresse, således at indholdet mellem webhotellet og IP-adressen er korrekt.

Vært (host) IP-adresse

Hvis du har nogle subdomæner, som du ligeledes ønsker skal pege ind på én særlig IP-adresse, kan du bruge et stjernealias.

CNAME record

Canonical Name forkortes i branchen til CNAME og angiver et alias for en A record. Dette kan du bruge, hvis du ønsker at lave kanoniske navne for din hjemmeside. Et canonical navn vil typisk være navnet på din hjemmeside angivet uden www. På den måde kan brugere tilgå hjemmesiden uden at skulle skrive hele navnet ”webhotelsoversigt.dk” i browseren, men ved kun at skrive ”xxx”.

Dog har du også mulighed for at pege på et helt andet domæne ved hjælp af CNAME record. Det kan eksempelvis være, at dit firma har skiftet navn, men at kunderne ikke helt har vænnet sig til det. Her er det smart at gøre sådan, så brugerne automatisk kommer ind på dit firma med det nye navn ved at tilgå den gamle hjemmeside. Du kan også anvende stjernealias ved brugen af CNAME.

Vært(host) Kanonisk navn

Du kan med fordel anvende CNAME record, hvis du har en række domæner, som peger på samme IP-adresse. I dette tilfælde kan du nemlig nøjes med blot at ændre én DNS-record. Dette sker, hvis du opsætter en A record til din IP-adresse, og sørger for at de øvrige dæmoner opsættes med en CNAME record, som referer til denne A record.

MX record

Den sidste vigtige DNS record kaldes for MX record, og angiver den mailserver, der skal modtage e-mails fra det pågældende domæne. Heraf navnet MX som er en sammentrækning af mail og exchange.

Vært(host) Mailserver Prioritet

Prioritet skal angives, hvis du anvender flere forskellige mailservere til samme domæne. Dette kan være en god idé for at opnå større modtagesikkerhed for dine e-mails. Ved at angive to mailservere i prioriteret rækkefølge sikrer du nemlig, at mails ikke går tabt i tilfælde af, at en af serverne ikke svarer.

Hvis du har læst ovenstående guide, vil du være klædt godt på til at foretage DNS-opsætning af din hjemmeside. Det er dog vigtigt at understrege, at du bør sætte dig godt ind i tingene, før du begynder at ændre forskellige ting, da det ellers kan blive noget værre rod. Hvis du ikke føler dig sikker på området, kan du med fordel søge professionel hjælp, hvilket er din sikkerhed for, at tingene bliver udført korrekt og lige efter dine ønsker.

Til sidst er der ikke meget andet at sige end: Rigtig god fornøjelse med opsætning af DNS.