Guide: Sådan vælger du den rigtige hostingløsning

Skal du finde en Hostingløsning til din hjemmeside? Har du svært ved at finde den rigtige løsning for dig? Måske du bare gerne vil forstå, hvad det der webhosting overhovedet er?

Det kan være forvirrende at finde rundt i, og det er fuld forståeligt. Der er mange hosting muligheder at vælge imellem. Det gør det langt fra nemmere, hvis du er helt grøn på området og først for nyligt har hørt om begrebet.

Men mist ikke modet. Vi har her samlet en beskrivelse af de forskellige typer af Hostingløsninger, samt en forklaring af hvad det helt præcis indebærer. Vi har gjort forklaringerne simple, så alle kan følge med.

Hvad er webhosting?

Har du allerede en grundlæggende forståelse for webhosting, kan du uden besvær hoppet denne del over. Men er du i tvivl om hvad det præcis er, så forklarer vi det her på et niveau hvor alle kan være med.

For at have en hjemmeside på internettet, er du nødt til at have din hjemmesides filer på en webserver. Hvor gør man så det? Det gør man hos en webhost.

Du kan opfatte det som om at du er en lejer, der leder efter et sted at lave din hjemmeside. En webhost er en lejlighed og personerne bag serveren er udlejeren. Du betaler udlejeren på en månedlig basis, for at din hjemmeside kan få lov til at bo i deres server.

Der findes mange forskellige udlejere. Nogle er billige andre er dyre.

Vi giver her forklaring på fire typer af Hostingløsninger. De er vidt forskellige, og de har hver især deres fordele og ulemper. Inden du tager et valg af webhost, bør du derfor overveje hvad dine behov er. Det gør det lettere for dig at vælge den helt rette Hostingløsning i dit tilfælde.

Webhotel

Et webhotel er det, man også kalder for shared hosting. Det betyder, at din hjemmeside deler server med andre websites. Så hvis du har en hjemmeside med ekstra følsomme oplysninger, bør du måske overveje, om det er bedre at finde en anden løsning.

Et webhotel har både sine fordele og ulemper. Hvis din IT-snilde er ikke eksisterende, så er dette dog et rigtig godt bud på en Hostingløsning. Disse hosts er nemlig oftest gode til at lave brugervenlig platforme med et panel og en overskuelig opsætning. Det betyder, at alle kan navigere rundt i systemet. Du behøves derfor ikke at have den store viden om hjemmesider for at kunne være med.

Er du til gengæld skarp i faget, kan du måske finde det irriterende, at du ikke har fuld adgang til din side. Det vil sige, at du for eksempel ikke kan installere eller opgradere software. Dette er selvfølgelig ikke så relevant, hvis du alligevel ikke har behov for dette.

En anden fordel ved et webhotel er, at det er billigt. Prisen på et webhotel svinger, alt efter hvilken host du vælger. Priserne er dog langt fra i den dyre ende, og det er let at finde hostingløsninger til attraktive priser.

Oftest betaler du for månedligt brug, og deraf kommer navnet webhotel – fordi du lejer din hjemmeside og dens filer ind hos udbyderen.

Dedikeret server

Denne Hostingløsning befinder sig i den anden ende af skalaen. Med en dedikeret server bliver du nemlig herre i eget hus.

Forskellen på en dedikeret server og et webhotel er at den dedikeret server er din- og kun din. Der er altså ikke noget med at dele med andre website. Alle ressourcer bliver udelukkende brugt på din hjemmeside. Derudover får du i forhold til softwarekonfigurationen en fuldkommen fleksibilitet og frihed.

Det kan være svært at se en grund til ikke at vælge denne løsning. Der er dog det, minus at det er meget dyrt sammenlignet med alternativerne.

Hvis du overvejer at vælge den dedikeret server som en hostingløsning, bør du være bevidst om dine behov. Serveren kan nemlig altid udvides men aldrig nedskaleres. Bliver serveren større, end du har brug for, står du pludselig med en masse unødvendige omkostninger. Det vil nemlig betyde, at du vil være tvunget til at betale for en masse plads, du ikke bruger. Det vil være spild af penge, som kunne være brugt til at fremme din hjemmesider eller eventuel virksomhed på andre områder.

VPS

VPS er en forkortelse for Virtual Private Server.

Man kan sige at hostingløsningen VPS er en blanding af et webhotel og en dedikeret server. Det kan måske lyde lidt mærkeligt, fordi de to muligheder er så forskellige fra hinanden. Men når du får VPS forklaret, så vil du kunne forstå hvorfor.

VPS fungerer således, at du lejer en del af en server. Det vil sige, at du deler en server med andre websites, ligesom du gør med et webhotel. Forskellen er dog, at på et webhotel er du ikke garanteret en fast mængde af serverens ressourcer. Din hjemmeside kan blive påvirket, hvis der er en høj aktivitet på en af de andre hjemmesider som er tilknyttet serveren. Med en VPS løsning er du garanteret et fast beløb af serverens computing ressourcer.

Det betyder at i stedet for at have en hel server, så har du bare en del af en server. Til gengæld er den del af serveren så også kun din. Det betyder også, at ingen andre hjemmesider potentielt har adgang til dine filer.

Cloud

Cloud hosting, eller cloud computing, er et virtuelt datacenter. Det betyder, at der ikke findes en fysisk server. Du kan sammenligne det med, når du sender ting i skyen via din iPhone. Vil du benytte dig af denne løsning, er det derfor vigtigt, at din internetforbindelse er stabil.

Man kan kalde cloud computing for en IT-outsourcing. Din hjemmesides IT lægger du i hænderne på en ekstern partner, som så tager sig af det.

Fordelen ved cloud hosting, er at du kun betaler for den plads, som du bruger- hverken mere eller mindre. Du kan, modsat en dedikeret server, både skalere op eller ned for løsningen. Så kan du hele tiden rette løsningen ind efter dine behov.