Tor er en forkortelse for The Onion Router, og det kan siges herom, at det oprindeligt var et verdensomspændende netværk af servere, som tilbage i tiden blev udviklet af den amerikanske flåde. Netværket havde nemlig den effekt, at den tillod folk at surfe rundt på nettet fuldstændig anonymt og uden muligheden for identitetstilknytning. Nu har det så taget en anden drejning og er blevet en nonprofitorganisation.
Tor browser – en nonprofitorganisation
Som sagt er Tor browser nu gået hen og blevet en nonprofitorganisation. Hovedformålet med denne måde at drive organisationen på denne måde er, at forskning og udvikling af værktøjer giver mulighederne for at sikre og forsvare privatlivets fred og ro på de online medier som f.eks. internettet. Selve The Tor Project’s budget er på 2 millioner dollars og finansieres hvert år til dels af den amerikanske regering – heraf udgør 60 % – dels af støttebidrag og til sidst donationer og fonde, som heraf udgør de ca. 40 %.
Tors arbejdsmetoder
Netværket Tor går ind og skjuler din identitet ved at flytte al din trafik på nettet på tværs af forskellige Tor servere, hvorefter de formår at kryptere trafikken, så der ikke er nogen mulighed for, at den kan spores direkte tilbage til dig. Enhver der vil forsøge sig på dette, vil blot opleve at blive mødt af trafik, som stammer fra tilfældige noder, der kaldes forbindelsespunkter, på Tor netværket snarere end din computer. Dermed skjules og beskyttes din IP-adresse.
Hvis man sammenligner Tor med VPN, kan det siges, at de nogenlunde kan skabe den samme anonymitet som hinanden. Det skal dog også tilføjes, at VPN har en bedre hastighed, hvorfor den er bedre, når det kommer til downloads, streaming og lignende. Men alt i alt er der fordele og ulemper ved begge pakker.
Tors brugbare resultater
Hvis vi kommer med et eksempel, der skæres ud i pap, kan det være nemmere at forstå sig på og processen bag.
Lad os sige, at du bor i et diktatur, er en hacker, der ønsker at holde sig skjult fra de offentlige myndigheder og staten, eller at du blot er en journalist, der arbejder under undertrykkende forhold grundet din geografiske placering. Uanset scenariet, så ønsker du altså at være anonym og dermed kunne surfe anonymt på nettet. I disse tilfælde er Tor en af de nemmeste måder, hvorpå du kan anonymisere din trafik på nettet, og det bedste ved det hele er, at det alt sammen er gratis. Det er dog langt fra perfekt, hvilket vi kommer ind på senere i artiklen.
I anonymitetens vold
Det kan siges, at på et mere overordnet plan er Tor mere nyttigt for alle dem, der ønsker at opnå at holde alle deres internetrelaterede søgninger væk fra annoncører, internetudbydere og hjemmesider. Dette gør nemlig, at man undgår de irriterende øjeblikke, hvor man f.eks. klikker ind på nettet for at finde nogle nye sko.
Det næste, der kommer op, når man så logger ind på sin Facebook eller andet, er annoncer og reklamer for de sko, du lige har været inde og kigge på. Dette kan man nemt føle sig overvåget af. Det omfatter herudover også folk, der er indgår i censurrestriktioner i deres land, politifolk, der ønsker at skjule deres IP-adresser, eller andre folk, der simpelt ikke ønsker, at deres internetvaner skal kunne knyttes til dem på nogen måde.
De skjulte tjenester for Tors brugere
Selve Tors teknologi drejer sig ikke blot om at være i stand til at kunne browse anonymt og dermed ikke knyttende til din identitet. Det kan derimod også være en mulighed for at kunne være vært for websteder ved hjælp af de skjulte tjenester. De skjulte tjenester er kun tilgængelige for andre Torbrugere, og det er på et af disse skjulte websteder, at f.eks. Slik Road eksisterede. Her kunne man bl.a. købe skydevåben og narkotika.
Tors evner som internetvært har derfor også tendens til at vise sit ansigt i politiets rapporter, når det handler om børnepornografi, våbenhandel eller andre ulovlige ting. Det kan derfor argumenteres for, at det ikke umiddelbart er noget, som almindelige mennesker i det private som sådan har brug for.
Men det kan siges at være blevet særdeles populært på grund af sin enorme anvendelighed i mange af disse specifikke situationer, og samtidig fordi, at befolkningen generelt er begyndt at gå utrolig meget op i anonymitet på nettet bl.a. på grund af de nye GDPR-betingelser, der florerer verden over.
I hvilke situationer kan Tor ikke benyttes?
Tor er meget praktisk. Det kan dog langt fra siges at være perfekt endnu, og du må derfor ikke bilde dig selv ind, at du er komplet anonym, hvis du benytter Tor. Det kan for eksempel nævnes, at NSA kan observere, at du er en bruger af Tor, hvilket jo i sagens natur ville gøre dig til et interessant ”mål” for NSA at observere, da du har en interesse i at være anonym på internettet af den ene eller den anden grund. Det kan derfor nævnes, at med nok arbejde kan de samt mange andre myndigheder stadig oftere og oftere gå ind og finde frem til, hvem du er.
Endvidere skal det nævnes, at anonymitet langt fra er det samme som sikkerhed. Det er i sig selv svært at hacke sig ind i Tors system, men selve browseren er en helt anden og mere kompliceret historie at fortælle.
Anonymitet vs. sikkerhed
Som vi tidligere har orienteret dig om, at kan NSA og andre myndigheder være i stand til at finde frem til din browser meget nemmere, end i netværket, og når dette sker, er der groft sagt adgang til alt andet. Det betyder også, at ved hjælp af internetudbydere er ”mand-i-midten”-angreb på stadig mulige.
Tor har dog engang reageret på disse mulige angreb og kommenteret herpå. De gjorde det klart, at det dog var godt, at de ikke gik efter en vis browser-sårbarhed. Det betød, at der ikke var tegn på, at de kunne bryde selve Tor protokollen eller udføre trafikanalyse på selve Tor netværket. Det at inficere en bærbar computer, telefon eller stationær computer er stadig den nemmeste måde at lærer om det menneske, der sidder bag den givne computer.
Tor formår stadig at hjælpe til her. Det er muligt at angribe enkeltpersoner med browsersårbarheder, men hvis du angriber for mange brugere, vil nogen selvfølgelig lægge mærke til det. Det betyder, at selv om NSA har til formål at være i stand til at overvåge alle og overalt, er de samtidig nødt til at være meget mere diskrete og selektive med, hvilke Tor brugere de overvåger og dermed holder øje med.
Det skal også nævnes, at hvis man bruger Tor browser, er dette ikke nok til at holde dig sikker i samtlige tilfælde. Browsersårbarheder, storstilet overvågning og almindelig brugersikkerhed er alle nogle udfordrende emner for den gennemsnitlige internetbruger, og disse begreber gør det dermed også klart, at vi – det almenfattelige internetsamfund – er nødt til at arbejde på bedre sikkerhed til browsere og andre internetforbundne programmer.
Ligesom How To Geek fremhæver, er vi stadig nødt til at bruge HTTPS, f.eks. når det er muligt at beskytte os mod ”mand-i-midten”-angreb. På samme vis er Tor lige så stærk som browseren, der før har haft sikkerhedshuller. Det er derfor værd at sørge for, at du altid har den nyeste version heraf.
Gode råd, hvis du skal benytte Tor browseren
Som det før er gennemgået: Hvis du er en almen bruger, der f.eks. er inde og se på hunde-GIF’s og besøger Facebook, behøver du sikkert ikke at bekymre dig om, at regeringen har muligheden for at sidde og udspionere dig og dine aktiviteter, og Tor vil derudover bare være med til at bremse din forbindelse.
Det er tværtimod meget mere sandsynligt, at du har brug for at sikre dit internet fremfor at anonymisere det. F.eks. i hvert fald, når du benytter et offentligt Wi-Fi. I disse tilfælde bliver du nødt til at være helt sikker på, at du bruger HTTPS på alle de websteder, der understøtter det, samt bruge en VPN-forbindelse til at kryptere al din trafik.
Hvis du dog ønsker at forblive anonym, f.eks. fordi du henter store filer ned på din computer, og ikke ønsker, at andre folk skal se, hvilke ting du henter ned, er Tor ikke den bedst mulige løsning. Det vil nemlig ikke holde dig anonym, og du vil bremse al trafik uden nogen grund. I så fald er det også en VPN, som du brude få fat i.
Tor browser til download
For at opnå adgang til Tor browser, skal du blot downloade dette program. Alt, hvad du gør i browseren, går herefter gennem Tor netværk, og den behøver ikke nogen opsætning eller konfiguration fra din side. Idet dine data videresendes gennem en masse forbindelsespunkter, hvilket koster på din hastighed, vil du opleve et langt mere langsommeligt internet end normalt, idet du bruger Tor browser.
Hvis du derimod vil bruge Tor på android enheder, skal du hente Orbot, der bruges til at dirrigere hele enhedens trafik gennem Tor netværket eller Orweb, der er en browser, som helt automatisk anvender Tor.
Indhold